lunes, 25 de agosto de 2014

Strandtur eller grille?

Hvad skal en smart kvinde gøre, nu hvor ferien er lige rundt om hjørnet?
De fleste kender til problematiken – Det er sidst på dagen og ungerne er hentet, så det eneste man mangler er at købe ind. Men hvad skal vi have at spise? Ungerne mener helt klart at i skal grille, men du ved at de også lige om lidt vil begynde at plage om at komme til stranden.
Hvordan kan man nå alt?
Jo ser i, vi har i vores lille familei lavet den aftale at vi kører til stranden så tit vi kan, men alle må så også acceptere at det langt fra er hver dag vi får varm mad eller griller, for det er sjovere at have en frisk og glad mor med til stranden, end en der er træt. Det hænder ofte at vi må nøjes med en flad skive brød, men det er helt ok, for man kan jo sagtens klare sig på rugbrød, det er jo nærende og fyldt med sunde kostfibre, og hvis man så lige plukker lidt i haven til at pynte madderne med, ja så kan selv de mest kedelige madder glide ned.
Når jeg så endelig får lavet varm mad, så sørger jeg for at der er rigeligt, især af kartofler, ris, pasta og bulgur. Så har vi, de dage hvor vi tager til stranden, nemlig noget nemt at tage til madderne.
Selv om jeg ikke er den bedste til at grille, er det mig der står for at grille hjemme hos os. Vi har en ikke helt ny åben grill der vist mest egner sig til brød og pølser, men jeg har nu fået en del skønne middage lavet på den. Mad over bål er helt klart min favorit, men det er også tidskrævende, her bruger jeg en stor jernplade til at lave pandekager.
Jeg begynder for det meste med at kigge i køleskabet efter hvad der nu er af rester. De forskellige rester bliver så til flere dejlige smagsoplevelser. De fleste af vores rester bliver, om sommeren, brugt på denne måde.
Oftest vælger jeg det billigste kød, når vi skal grille. Diverse kylling, koteletter og pølser er jo super gode til spyd eller med en god marinade. Grillede frikadeller og hakkebøffer er populære hjemme hos os. Og bare fordi man gerne vil have en hyggeaften med familien, har man jo ikke lyst til at blive flået helt. Og bare fordi man griller, skal man jo ikke kun spise kød.
Hvis det er weekend og jeg syntes at det er ok med lidt sødt til dessert, så laver jeg stegte pærer på grillen eller pandekager på bålpladen.
Så slap af, nyd at det er sommer og bliv så enige om at alle deltager i arbejdet.

No hay comentarios:

Publicar un comentario